Tesla-opfindelse slået af fugl
Et rumprojekt må for nu se sig slået af en due, lyder vurderingen
Omkring jorden cirkler et bælte af satellitter ved navn Starlink, som skal bringe internet til verdens fjerneste afkroge.
Nu må det kæmpe rumprojekt dog se sig slået af en fugl, fortæller professor i cybersikkerhed på The University of Surrey, Alan Woodward.
Bemærkede udfald
Han afprøvede nemlig selv Starlink-systemet, og oplevede underlige udfald.
- Den har faktisk været god, men jeg bemærkede nogle udfald. Nogle på et par sekunder - andre længere, fortæller professoren ifølge BBC.
Duer på tallerkenen
Og nu mener professoren, at han har fundet gerningskræet bag hullerne i internetforbindelsen. For på den parabol, som skal sætte ham i forbindelse med verdensrummet, bliver der ved med at sætte sig duer.
Produktet er stadig ved at blive testet, og ifølge mediet har Starlink sendt 100.000 terminaler ud, som bliver testet verden over.
Flere store virksomheder verden over kæmper om at blive den største udbyder af sattelit-baseret internet.

