Tiltalt for overgreb på adoptivdatter

Adoptivdatteren er udviklingshæmmet

Udgivet Opdateret

En 64-årig mand er tiltalt for at have udsat sin udviklingshæmmede adoptivdatter for seksuelle overgreb. 

Det skriver TV2 Nord, som har set sagens anklageskrift.

Ifølge anklageskriftet begyndte overgrebene juleaftensdag sidste år og stod på til 22. maj i år.

Den 64-årige har flere gange i den periode fået adoptivdatteren til at mastubere sit lem, samtidig med at han berørte hende, lyder en af anklagerne. 

Politiet mener desuden, at manden flere gange har onaneret foran adoptivdatteren, ligesom han har set porno foran hende.

Flere tiltaler

Den 64-årige mand er også tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 218, der handler om ”udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering”.

Desuden er manden tiltalt efter straffelovens blodskams-paragraf, fordi adoptionsforhold i lovens forstand sidestilles med biologisk slægtsskab, når det gælder seksuelle krænkelser.

Retssagen, som finder sted i Retten i Hjørring, starter torsdag den 11. august

Det fremgår ikke, hvordan manden forholder sig til anklagerne.

Powered by Labrador CMS