Tiltalt for trafikdrab på 17-årig pige

Nu har anklagemyndigheden rejst tiltale efter dødsulykken

Offentliggjort

En 17-årige pige døde få dage efter hun den 6. januar blev slæbt efter en bil på Stændertorvet i Roskilde. 

Nu er den 46-årige fører af bilen tiltalt for uagtsomt manddrab, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. 

Har efterforsket

- Midt- og Vestsjællands Politi har efterforsket omstændighederne omkring ulykken og på baggrund af det, har anklagemyndigheden nu besluttet at rejse tiltale mod manden. Han er samtidigt tiltalt efter færdselslovens bestemmelser om ikke at vise tilstrækkelig hensyn til færdselssikkerheden, lyder det i meddelelsen.

Fundet af forbipasserende

Nyheder.dk har tidligere skrevet, at det var en forbipasserende, der fandt den livløse pige den skæbnesvangre morgen i januar. 

Her fremgik det også, at politiet arbejder ud fra en teori om, at bilisten grundet det dårlige vejr havde ramt pigen ved et uheld, hvorefter hun blev trukket 500 meter efter bilen. 

Powered by Labrador CMS