Tine i chok efter dødsulykke

Dagen før den tragiske ulykke, hvor en 23-årig mand styrtede ned fra en mast på Skoleskibet Danmark, spottede Tine Kust to besætningsmedlemmer

Her ses en af de personer, som Tine Kust spottede på masten dagen før den tragiske arbejdsulykke.
Her ses en af de personer, som Tine Kust spottede på masten dagen før den tragiske arbejdsulykke.
Udgivet Opdateret

- Jeg var i chok, da jeg hørte det. Jeg græd. 

Det var Tine Kusts umiddelbare reaktion på den tragiske dødsulykke, som fandt sted på Skoleskibet Danmark onsdag.

Tirsdag kørte Tine Kust ud for at beundre skibet, der lå ved kaj ved Assens Skibsværft. 

Her spottede hun to besætningsmedlemmer, som befandt sig på en skibsmast højt oppe. Det er vigtigt for hende at understrege, at hun ikke ved, om en af disse personer var manden, som døde.

Blev utrolig ked af det

Onsdag eftermiddag styrtede den 23-årige skibsassistent 20 meter ned fra masten og mistede livet.

- Det er virkelig tragisk. Jeg blev da så chokeret og utrolig ked af det, fortæller Tine Kust til Newsbreak.dk og tilføjer:

- Jeg er stadig påvirket af det. Jeg er stemt i mol i dag. 

Tine Kust er fuld af taknemmelighed over, at Assens Skibsværft - som ikke har haft noget at gøre med ulykken - tog hånd om den 23-årige mands dybt berørte kollegaer. 

- De har udvist en stor omsorg, bemærker hun. 

Skibsværftet har stillet mødelokaler og overnatningsmuligheder til rådighed for personalet. 

Imponeret over besætningen

Da Tine Kust så to personer på masten tirsdag, tænkte hun ved sig selv: Godt, de ikke har højdeskræk. 

Og senere samme dag - altså dagen før ulykken - lagde hun et billede på sin Facebookprofil ledsaget af teksten: "Du skal ikke have højdeskræk ombord på denne smuksak".

Tine Kust er imponeret over det arbejde, som besætningen udfører.

- Jeg ville ikke turde at kravle så langt op i masten. Men det så meget professionelt ud, lyder det.

Assens Skibsværft tog hånd om de dybt berørte kollegaer.
Assens Skibsværft tog hånd om de dybt berørte kollegaer.
Den 23-årige skibsassistent styrtede 20 meter ned fra en mast på Skoleskibet Danmark.
Den 23-årige skibsassistent styrtede 20 meter ned fra en mast på Skoleskibet Danmark.
Powered by Labrador CMS