To mænd anholdt for drab på ældre kvinde
To mænd er sigtet for drab i forbindelse med fund af død 71-årig kvinde i Esbjerg, oplyser politiet
To mænd er anholdt og sigtet for drab i forbindelse med et fund af en afdød 71-årig kvinde i Esbjerg, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på X.
Tidligere tirsdag oplyste politikredsen, at det efterforskede et mistænkeligt dødsfald på Kingosvej i Esbjerg.
Pårørende underrettet
Annonce
Det er i forbindelse med det dødsfald, at de to mænd er sigtet for drab.
Kvindens pårørende er underrettet.
Kort før middag meddelte politiet på X, at det var til stede på Kingosvej for at undersøge et mistænkeligt forhold.
Annonce
Her blev borgere opfordret til at respektere politiets afspærringer og anvisninger.
