Tøffes liv bliver til forestilling

Fodboldkommentatorens bestseller-bog ’No Regrets’ kommer på de skrå brædder igen efter stor succes i 2022

Udgivet Opdateret

Sidste år opførte Teatret Svalegangen i Aarhus ’No Regrets’ om Stig Tøftings liv for fulde huse, og nu skal forestillingen genopføres og sendes på turné i 2024.

Det afslørede Stig Tøfting overfor kendte.dk før Landliggerkampen i Rørvig, hvor han på 12 år var med på fodboldbanen sammen med et hold af kendte mod de lokale fodboldhelte.

Har set den tre gange

- Forestillingen er fantastisk, og jeg har set den tre gange. Det bliver med det samme skuespillerhold, fortalte den 54-årige fodboldkommentator og deltager i ’The Journey – 15 dage i Nepal’ på Viaplay.

Stig Tøftings bog ’No Regrets’ er blevet solgt i 250.000 eksemplarer, og bogen ligger til grund for forestillingen af samme navn til genopsættelse i 2024.
Stig Tøftings bog ’No Regrets’ er blevet solgt i 250.000 eksemplarer, og bogen ligger til grund for forestillingen af samme navn til genopsættelse i 2024.

- De spiller godt, og det gamle hold er på. Jeg har som sådan ikke haft noget med forestillingen at gøre udover en smule rådgivning. Folkene bag har fået deres kunstneriske friheder, sagde han videre.

Tragedie i opvæksten

Forestillingen er bygget over Stig Tøftings biografi fra 2005 med en opvækst præget af en dyb tragedie og fodboldkarrieren.

Det dengang 13-årige fodboldtalent fandt nemlig sine forældre døde i en blodpøl på bopælen i Aarhus.

Faren havde først skudt moren og bagefter begået selvmord ved at skyde sig selv med haglgeværet.

’No Regrets’ bliver genopsat fra medie januar på Svalegangen i Aarhus, hvorefter forestillingen kommer til Herning, Ringkøbing, Randers og Valby.

Powered by Labrador CMS