Uheld skaber problemer på motorvej

Man kan forvente længere rejsetid

Udgivet Opdateret

Opdatering: Klokken 12.57. Seneste melding fra Vejdirektoratet går på, at der ikke længere skulle være kø på stedet. De seneste udmeldinger fra P4 Trafik Syddanmark lyder dog, at der stadig er 'risiko' for kø.

Fredag er der sket et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej fra Skærup mod Haderslev. 

Uheldet giver anledning til trafikale problemer, da der er opstået kø efter uheldet. 

Det skriver P4 Trafik Syddanmark på Twitter. 

- Problemer på motorvejen ved Kolding. Det skyldes et sydgående uheld på E45 mellem 64 Kolding V og rasteplads Hylkedal. Kø sydgående på E45 fra omkring 63 Bramdrup. Også kø på E20 Esbjergmotorvejen fra omkring rasteplads Harte mod Kolding, skriver de. 

Forlænget rejsetid

Også Vejdirektoratet melder om trafikale problemer på motorvejen. 

Her lyder meldingen, at bilister skal forvente en forlænget rejsetid på op til 20 minutter, skriver de på deres hjemmeside

Politi og redningsfolk arbejder på stedet.
Politi og redningsfolk arbejder på stedet.
Powered by Labrador CMS