Ulykke: Lastbil vender på hovedet
Den spærrer lige nu vejen
Opdatering kl. 17.17: Vejen atter farbar. Stedet vil i aften blive delvist afspærret i forbindelse med flytning af anhængeren.
En lastbil er onsdag eftermiddag forulykket og er væltet på hovedet ud i grøften. Det er sket ved Brandevej to kilometer syd for Herningmotorvejen.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Vejen delvist spærret
Lastbilen ligger lige nu ude i grøften og flyder, hvorfor vejen delvist er spærret.
Politiet arbejder lige nu på stedet.
Trafikken vil desuden blive dirigeret.
Man forventer, at det varer hele eftermiddagen. Politiet opfordrer til, at man finder alternative ruter.
Der meldes ikke om nogen personskade.
Vejen er for nuværende farbar efter at man har flyttet forvognen fra vejbanen. Vejbanen er spulet ren. Senere i aften bliver stedet igen delvist afspærret, når anhængeren skal trækkes fri af grøften. #politidk
— Midt- & Vestjyllands Politi (@MVJPoliti) May 11, 2022