Ung kvinde taget på fersk gerning

Politiet rykkede ud efter tip fra borger

Udgivet

Esbjerg: Efter et tip fra en borger rykkede politiet ud til en adresse i Esbjerg Ø, hvor de anholdt en 26-årig kvinde.

Hun var i besiddelse af ti hamp-planter samt udstyr til dyrkning af hamp.

Det skriver jv.dk.

Politikommissær Michael Brink fra Syd- og Sønderjyllands politi bekræfter over for mediet, at planterne og udstyret er blevet beslaglagt og destrueret.

En mand, født i 1996, befandt sig også på adressen, men blev ikke anholdt eller sigtet, rapporterer jv.dk.

Powered by Labrador CMS