Væltede ned over kvinde

Hun er uden for livsfare, men brækkede formentlig sit ene ben i ulykken

Denne palle med gods væltede ned over kvinden, som blev kørt til hospitalet. Hun har formentlig brækket sit ene ben. Foto: presse-fotos.dk
Udgivet Opdateret

En kvindelig chauffør var mandag morgen involveret i en arbejdsulykke i Aalborg.'

En palle med gods væltede ned over hende, mens arbejdet med at aflæsse godset fra lastbilen var i gang.

Her brækkede hun formentlig sit ene ben i ulykken, skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

Nærmere behandling

Ulykken skete på Stykgodsvej i Aalborg.

Politiet oplyser, at også læge og brandvæsenet var på stedet.

Kvinden er blevet kørt til Aalborg Universitetshospital til nærmere behandling.

Arbejdstilsynet skal nu undersøge, hvordan ulykken kunne ske.

Powered by Labrador CMS