Voldsom brand: - Ring hvis du ved noget

Huset er brændt helt ned

Udgivet Opdateret

Ved du noget. Så kontakt os her.

Et hus er lørdag aften nedbrændt på Gl. Holbækvej i Slagelse, mens flammerne også har spredt sig til kolonihavehuset. 

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til Newsbreak.dk. 

- Vi får en anmeldelse klokken 17.39. Det ene hus er helt nedbrændt, mens ilden har spredt sig til en kolonihave lige ved siden af, men der er nu blevet slukket igen, fortæller vagtchef Lars Denholt til Newsbreak.dk. 

Undersøger om brand har forbindelse

Det er nu ifølge politiet brand nummer 11 på seks døgn i Slagelse-området.

Politiet vil derfor undersøge, om branden ved kolonihavehuset kan have den mindste forbindelse til de forrige dages flammer i byen. 

- Vi skal naturligvis undersøge, om vi kan fastlægge brandårsagen. Men vi er godt klar over, at vi nu er på sjette døgn med brande. Vi er klar over, at der kan være en sammenhæng, men vi skal have undersøgt, om der kan være noget, som er blevet selvantændt derinde, inden vi kan konkludere, om den er påsat, forklarer vagtchefen. 

Ingen personer skulle i øvrigt være kommet til skade i forbindelse med branden. 

Politiet opfordrer til, at man kontakter dem, hvis man har set noget eller har relevante oplysninger om branden. De kan kontaktes på 1-1-4.

Huset stod i vilde flammer.
Huset stod i vilde flammer.
Huset er udbrændt.
Huset er udbrændt.
Powered by Labrador CMS