Gribende galleri: Forældre tager afsked med dødfødt datter

Foto: Lindsey Natzic-Villatoro/Facebook.
Udgivet Opdateret

Et forældrepar, der har oplevet det værste man kan som forældre, valgte at få taget billeder af deres dødfødte barn.

Graviditeten gik som planlagt for 26-årige Emily Staley fra USA indtil hun var hende i 30. uge. Sammen med sin mand, Richard, ventede de en pige, skriver mx.dk.

Men den 25. juli skete det skrækkelige, at Emily kunne mærke, at der ikke var liv inde i maven mere.

På hospitalet fik hun foretaget en ultralydskanning og her fik parret den nedslående nyhed – at babyen var død.

Dagen efter fik hun foretaget et kejsersnit, hvor deres dødfødte pige kom til verden.

På hospitalet tilbragte Emily og Richard Staley syv timer med deres pige, Monroe Faith Staley. Hun skulle have været lillesøster til parrets 5-årige dreng.

Den amerikanske fotograf Lindsey Natzic-Villatoro fulgte de hjerteskærende syv timer og lavede en billedserie, der viser forældrenes sorg og farvel til lille Monroe.

– Jeg ville give familien alle de minder, jeg overhovedet kunne, siger Lindsey Natzic-Villatoro, som aldrig før har været i en lignende situation som fotograf.

For forældrene til den dødfødte pige var det vigtigt at forevige de dyrebare timer, de nåede at tilbringe sammen med Monroe.

Se de gribende billeder øverst i artiklen.

Powered by Labrador CMS