Annonce
Voldsomt: På vej på hospitalet
To personer er blevet stukket ned, lyder det fra politiet
To personer har været involveret i et knivstikkeri i Kalundborg, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Pressemedarbejder Frederikke Borg Højfeldt oplyser, at man modtog en anmeldelse tidligere på morgenen.
- To personer er blevet stukket med kniv, og det er foregået i et drukmiljø.
Annonce
Kender hinanden
- De kender hinanden, og det tyder på, at det er et skænderi eller et internt opgør, der er løbet løbsk, siger hun.
En person er på vej på hospitalet, lyder det fra politiet, mens en anden er udenfor livsfare.