Voldtægtsmænd får længere straf

En ung kvinde blev i januar 2023 voldtaget i en gyde i Herning. To mænd er nu dømt i landsretten

Udgivet Opdateret

Skærpede straffe i voldtægtssag

Hassan Hussein og Hussam Mohamad Osso fik skærpet deres straffe i Vestre Landsret efter en voldtægtssag fra Herning.

Landsretten lagde vægt på overgrebets grove karakter og forlængede straffene til henholdsvis fire år og seks måneder, og tre år og seks måneder.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

To mænd gik i Vestre Landsret efter at blive frifundet i en voldtægtssag, men står nu tilbage med en længere straf end i byretten.

Det står klart, efter at landsretten onsdag afsagde dom i sagen.

37-årige Hassan Hussein får hævet sin straf til fire år og seks måneders fængsel, mens 27-årige Hussam Mohamad Osso får skærpet straffen til tre år og seks måneder.

Grov forbrydelse

Dermed har Hassan Hussein fået lagt seks måneder til sin straf i forhold til Retten i Hernings dom. For Hussam Mohamad Osso er straffen et år længere.

- Landsretten lagde vægt på overgrebets karakter, og at der havde været tale om både voldtægt og yderligere forsøg på voldtægt, skriver retten i et resumé af dommen.

Voldtægten fandt sted i Herning midtby omkring klokken tre om natten til 21. januar 2023. 

Vestre Landsret har afsagt dom i en nævningesag mod to mænd. De kendes skyldige i både voldtægt og voldtægtsforsøg mod en ung kvinde i Herning. (Arkivfoto).

Holdt vagt

Her trak Hassan Hussein en 19-årig kvinde ind i en gyde.

Imens han voldtog hende, holdt Hussam Mohamad Osso vagt.

Efterfølgende forsøgte den 27-årige også at voldtage offeret, mens Hassan Hussein holdt vagt.

Men da nogen kom gående på gaden udenfor, blev han advaret og stoppede sit forehavende.

Kunne ikke gøre modstand

Ligesom Retten i Herning har Vestre Landsret fundet dem begge skyldige i både voldtægt og forsøg på voldtægt.

Retten mener, at Hussam Mohamad Osso er medansvarlig for den fuldbyrdede voldtægt, og at Hassan Hussein er medansvarlig for det efterfølgende voldtægtsforsøg.

Den unge kvinde var påvirket af alkohol, da hun blev voldtaget, og hun var ude af stand til at modsætte sig overfaldet.

Sag de, han skulle stoppe

Hun forsøgte dog at gøre modstand, da Hassan Hussein holdt hende fast og begik voldtægten, og hun gav gentagne gange udtryk for, at han skulle stoppe, har hun forklaret.

Ligesom Retten i Herning udviser landsretten de to mænd med et indrejseforbud for bestandig.

Herning Folkeblad har tidligere skrevet, at mændene var asylansøgere med syrisk baggrund.

Landsretten tilkender i dommen den unge kvinde 125.000 kroner i erstatning.

Powered by Labrador CMS