Forlod døende kvinde: -Jeg beklager dybt

29-årig har erkendt, at han mandag påkørte kvinde, der mistede livet

Udgivet Opdateret

Retten i Herning har tirsdag varetægtsfængslet en 29-årig mand i fire uger for uagtsomt manddrab, efter at han mandag påkørte en 49-årig kvinde, der efterfølgende mistede livet.

Det skriver TV Midtvest efter et grundlovsforhør.

Ulykken skete på Hovergårdevej ved Spjald i Vestjylland. Den 29-årige, der tirsdag erkendte at have påkørt kvinden, kørte efter ulykken væk og lod kvinden ligge i vejkanten.

Kvinden blev efterladt døende i grøftekant.

Fandt ham hurtigt

Der gik dog ikke længe, før politiet fandt frem til manden og anholdt ham.

Tirsdag forklarede han ifølge TV Midtvest, at han sænkede farten efter ulykken og kørte hjem til en kammerat, hvor han drak en øl. Han havde også drukket øl inden ulykken, men var ifølge eget udsagn ikke fuld, da ulykken skete.

Jeg beklager

- Jeg beklager dybt, sagde manden, der udtalte sig via en tolk, tirsdag ifølge TV Midtvest.

Powered by Labrador CMS