Mand forsøgt dræbt med økse

Fire personer skal i grundlovsforhør lørdag - medier skriver, at de er sigtet for overfald

Udgivet Opdateret

I alt fire personer skal i grundlovsforhør ved Retten på Bornholm lørdag.

Ifølge P4 Bornholm er de sigtet for drabsforsøg efter et overfald fredag i Bodilsker.

TV2 Bornholm skriver, at offeret skulle være en mand.

Ifølge mediets oplysninger er der blevet brugt en økse.

Lukkede døre

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre ved grundlovsforhøret.

Hvis retten lukker dørene, vil offentligheden ikke kunne få indblik i andet end sigtelserne mod de fire.

Ifølge TV 2 Bornholm vil anklagemyndigheden have lukket dørene, da man vurderer, at der kan være gerningsmænd på fri fod.

BORNHOLMS POLITI

Bornholms Politi dækker Bornholm og øgruppen Ertholmene.

Bornholms Politi ledes fra Politigården i Rønne, hvor omkring 100 medarbejdere arbejder.

Bornholms Regionskommune har et befolkningstal på ca. 40.000, en kyststrækning på 158 km og et areal på 588 km2. Øen ligger 146 km fra København, 37 km fra Sverige, 88 km fra Tyskland og 90 km fra Polen.

Bornholm besøges af ca. 600.000 turister hvert år, og turisterhvervet betyder meget for det bornholmske samfund. I store træk er Bornholms nordlige kystlinje kendetegnet ved en stor forekomst af klipper og sten, mens den sydlige kystlinje skifter mellem stenstrand og meget fine sandstrande.

Farvandet i Østersøen har en stor trafik af kommercielle fartøjer og i en vis udstrækning af lystfartøjer. Farvandet mellem Bornholm og Sverige er således et af verdens mest trafikerede stræder.

Kilde: Bornholms Politi
Powered by Labrador CMS