Mand kørt på hospitalet efter knivstikkeri

En yngre mand er lørdag kørt på hospitalet, efter at han blev stukket med kniv

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand er lørdag kørt på hospitalet, efter at han er blevet stukket med kniv.

Det siger Milan Holck, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Vagtchefen oplyser til Ritzau, at der er tale om en mindre konflikt, og han understreger, at episoden ikke er banderelateret.

- Efterforskningen har vist, at der er tale om en konflikt på individniveau, siger han.

Manden er uden for livsfare, men hans skader uddybes ikke nærmere.

Vagtchefen vil ikke komme nærmere ind på årsagen til konflikten, og han ønsker heller ikke at uddybe, hvem de involverede er.

Han oplyser, at der ikke er nogen anholdte i sagen.

Vollsmose er en bydel uden for Odense. Lørdag blev en yngre mand kørt på hospitalet, efter at være blevet stukket med kniv ved Birkeparken i bydelen. (Arkivfoto).

En 'ung mand'

Milan Holck oplyser desuden ikke alderen på manden, men bekræfter, at der er tale om en "ung mand", som TV 2 Fyn har skrevet.

Knivstikkeriet fandt sted i Birkeparken i Vollsmose i Odense.

Politiet modtog anmeldelse klokken 19.20.

Powered by Labrador CMS