ULYKKE SENT FREDAG AFTEN:

Ung mand i kritisk tilstand

En 28-årig mand er blevet anholdt efter en trafikulykke i et kryds nær Mårslet sent fredag aften

Udgivet Opdateret

En 27-årig mand er i kritisk tilstand, efter han har været involveret i en trafikulykke i Mårslet.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Hans Henrik Bagger.

Ulykken skete i krydset mellem Oddervej og Giber Ringvej, og en 28-årig mand er efterfølgende blevet anholdt.

- Lige nu kan vi ikke sige, helt præcis hvad der er sket. Vi har haft bilinspektører ude ved stedet, som skal klarlægge forløbet, og vi har ikke fået afhørt alle vidner endnu, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen fredag klokken 23.14.

Pårørende underrettet

Den 27-åriges pårørende er underrettet, oplyser Hans Henrik Bagger.

En bilinspektør er en teknisk ekspert med ingeniørbaggrund, som bistår politiet i forbindelse med blandt andet trafikulykker.

Bilinspektøren forsøger via tekniske undersøgelser af køretøj og gerningssted at klarlægge omstændighederne ved ulykken nærmere.

ØSTJYLLANDS POLITI

Østjyllands Politi dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner.

Østjyllands Politi har fire geogragiske enheder:

  • Hovedpolitistationen i Aarhus
  • Politistationen i Aarhus Vest
  • Politistationen i Randers
  • Politistationen i Grenaa.

Herudover er der seks lokalpolitistationer i Ebeltoft, Rønde, Allingåbro, Hammel, Hadsten og Odder samt en lokalbetjent på Samsø.

Retskredse og arresthuse

Østjyllands Politi er dækket af to retskredse i Aarhus og Randers, hvor der også er arresthuse.

Kilde: Østjyllands Politi



Powered by Labrador CMS