Voldtager sovende kvinde

39-årig mand brød ind og voldtog sovende kvinde i Gentofte

Udgivet Opdateret

Det var tidligt om morgenen en junidag i et rækkehuskvarter i Gentofte nord for København, da en dengang 39-årig kvinde blev vækket i sit hjem af en voldtægtsmand.

Hun kendte manden fra et tidligere forhold, men han var kommet uindbudt og var trængt ind i kvindens hjem. Og mens hun sov, begyndte han at voldtage hende.

Østre Landsret har fredag afsagt dom i sagen. Manden, den 41-årige Dario Federico Barrios Marino, skal straffes med fængsel i tre et halvt år.

Lå oven på hende

Anklageskriftet i sagen beskriver, hvordan kvinden vågnede op ved, at manden lå oven på hende. Mod hendes vilje spredte han hendes ben og tog hendes trusser af, hvorefter han voldtog hende.

Han holdt hende nede ved skiftevis at holde hende for munden og på halsen. Kvinden kæmpede imod og bed blandt andet gerningsmanden i hånden.

Da gerningsmanden forlod kvindens bolig, alarmerede hun politiet.

Løsladt

Sjællandske Nyheder har tidligere skrevet, at gerningsmanden blev anholdt og fængslet under efterforskningen. Siden blev han løsladt, men da politiet igen ville tale med ham, kunne man ikke få kontakt til ham.

Straffelovens § 216

§ 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der

1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller

2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje med et barn under 12 år.

Stk. 3. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.

Stk. 5. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at forurettede er offer for menneskehandel.

Derfor valgte Nordsjællands Politi i efteråret 2022 at efterlyse Dario Federico Barrios Marino offentligt med navn og billede. Det fik ham til at melde sig selv, og i juli 2022 blev han så dømt ved Retten i Lyngby.

Skærpet straf

Marino var ikke tilfreds med byrettens dom og ankede derfor med det samme til Østre Landsret, hvor der fredag er faldet endelig dom i sagen. Det endte med, at der blev lagt seks måneder oven i den straf, som blev udmålt i byretten.

Landsrettens dom kan i udgangspunktet ikke ankes.

Powered by Labrador CMS