Konen bekræfter: - Han er død

Hans hjerte kunne ikke mere

Frontmanden i folk-rock-bandet "The Association", Terry Kirkman er død.

Han døde lørdag i sit hjem i byen Montclair i Californien.

Han blev 83 år gammel.

Hans kone, Heidi Berinstein, bekræfter dødsfaldet over for Los Angeles Times.

Længere tids sygdom

Terry Kirkmans hjerte stod af, efter at han i mange år havde kæmpet med kredsløbsproblemer.

Terry Kirkman - nederst til højre - døde i weekenden.

Han efterlader sig hustruen Heidi, datteren Sasha og to børnebørn.

Lavede det hele 

I "The Association", der blev dannet i 1965 og havde deres storhedstid i slutningen af 1960'erne var han både medstifter, sanger og sangskriver.

Han stod bag hits som blandt andet  “Everything That Touches You” og “Cherish.”

Han forlod bandet i 1972, men inden da havde de opnået seks Grammy-nomineringer.

Han vendte tilbage til bandet i 1979 og blev i fem år frem til 1984.

I 2003 blev Kirkman og andre medlemmer af "The Association" optaget i  Vocal Group Hall of Fame.

Powered by Labrador CMS