Ikon tabte kampen mod kræft

Børnenes store helt Emilio Delgado blev 81 år gammel

Udgivet Opdateret

Den mexicansk-amerikanske skuespiller og sanger Emilio Delgado, der opnåede berømmelsens absolutte tinder og fik ikon-status for sin medvirken i børne kult-serien 'Sesame Street', er gået bort. 

Han døde torsdag i sit hjem i New York omgivet af sine kære.

Det skriver flere internationale medier.

Indlagt på hospice

Ifølge TMZ blev Emilio Delgado i 2020 diagnosticeret med blodkræft og havde op til sin død været indlagt på et hospice. 

Emilio Delgado var en en pioner inden for børne-tv og spillede Luis, ejeren af ​​'Fix-It Shop' i 'Sesame Street' gennem hele 40 år.

Emilio Delgado.
Emilio Delgado.

Han tog en kort pause fra showet i slutningen af ​​1980'erne, men vendte tilbage allerede inden, der var gået et år. 

Virkede på teatret

Emilio Delgado medvirkede gennem hele sin karriere også i en lang række teater-opsætninger og i flere film. 

Han efterlader sig sin hustru Carole samt børnene Aram og Lauren.

Emilio Delgado blev 81 år gammel.

Powered by Labrador CMS