1,2 mio. danskere får hævet fradrag - og penge tilbage

Borgere får større fradrag, og det gælder med tilbagevirkende kraft

Udgivet Opdateret

Skatterådet hæver satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen på grund af de stigende brændstofpriser.

Borgere får et fradrag på op til 2,16 øre per kørt kilometer. Den sats har hidtil været på 1,98 øre. Altså en stigning på 18 øre.

Det sker med tilbagevirkende kraft, så det gælder hele 2022.

Over en million danskere kan se frem til et øget tilskud fra staten.
Over en million danskere kan se frem til et øget tilskud fra staten.

Det meddeler rådet, som har holdt møde tirsdag formiddag, i en pressemeddelelse.

Det er kun tredje gang på 30 år, at satserne justeres ekstraordinært i løbet af året, fremgår det. Normalt fastsættes satserne i november på baggrund af skøn over det kommende års priser på brændstof.

Men de seneste måneder er priserne på både benzin og diesel røget markant i vejret.

Det reagerer Skatterådet på, efter at rådet tidligere i år valgte at udskyde en beslutning.

1,2 MIO. DANSKERE FÅR FRADRAG FOR BILTUR TIL JOB

Stigende brændstofpriser får Skatterådet til at sætte kørselsfradrag i vejret.

Skatterådet hæver nu satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse på grund af stigende brændstofpriser, oplyser rådet mandag.

Læs mere om fradraget og godtgørelsen her:

* Omkring 1,2 millioner danskere kører mere end 12 kilometer hver vej i egen bil til og fra arbejde og har dermed ret til at trække et beløb fra i skat.

* Det er det såkaldte kørselsfradrag.

* Jo længere man kører, desto flere penge kan man trække fra.

* Hvert efterår beregner Skatterådet satserne for det kommende år ud fra en vurdering af udgifterne ved bilkørslen. Skatterådet har 19 medlemmer, som er udpeget af skatteministeren og Folketinget.

* Satserne for 2022 var blandt andet beregnet ud fra en benzinpris på 12,78 kroner for en liter. Det var højere end i 2021, hvor benzinprisen var beregnet til 11,31 kroner.

* Mandag lå prisen for en liter 95 blyfri benzin mange steder omkring 15-16 kroner.

* I år er fradraget indtil videre for de første 24-120 kilometer 1,98 kroner per kilometer. Herefter er fradraget 0,99 kroner per kilometer.

* I 25 landkommuner er kørselsfradraget forhøjet til også at være 1,98 kroner per kilometer over 120 kilometer.

* Skatterådet sætter satsen op med 18 øre fra 1,98 kroner til 2,16 kroner per kilometer.

* Skattefri befordringsgodtgørelse kan udbetales til medarbejdere, der bruger deres egen bil i forbindelse med deres arbejde. Det kræver dog, at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol.

* Indtil mandag var godtgørelsen på 3,51 kroner per kilometer for de første 20.000 kilometer. Derudover er godtgørelsen på 1,98 kroner per kilometer over 20.000 kilometer.

* Satsen for godtgørelse sættes op med 19 øre til 3,70 kroner.

Kilde: Skattestyrelsen/Skatterådet.

Også satsen for befordringsgodtgørelse hæves, så virksomheder kan godtgøre udgifter til erhvervsmæssig kørsel for 3,70 kroner per kilometer. Det er en stigning på 19 øre.

Denne godtgørelse gælder dog - modsat ændringen i kørselsfradraget - ikke med tilbagevirkende kraft.

Skatterådet har 19 medlemmer. Rådet har kompetence til at fastsætte satser på eksempelvis befordringsfradraget.

Powered by Labrador CMS