16-årig anmelder seksuelt overgreb

Politiet søger vidner.

Kvinden fortæller, at hun blev tvunget væk fra en sti i Dyrehaven fredag, mens der var fest og fyldt med mennesker. Genrefoto fra festen:: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

En 16-årig kvinde har anmeldt et seksuelt overgreb. Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden fortæller, at hun blev tvunget væk fra stierne i Dyrehaven, hvor hun var til gymnasiefest med en masse andre unge.

Gerningsmanden trak kvinden med sig hen til et væltet tre, cirka 15 meter væk fra stien, kvinden stod ved, og cirka 150 meter fra festområdet i Ulvedalene, hvor gymnasiefesten foregik.

Kvinden blev tvunget til at udføre oralsex på manden, før hun fik vristet sig fri og slap væk. Kvinden fortæller, at flere personer så manden trække afsted med hende, men hun kunne ikke slå alarm. Hun passerede også flere mennesker, da hun løb fra gerningsstedet.

Politiet søger vidner, der så episoden og kan genkende manden ud fra det signalement, kvinden har givet:

– Mand
– Afrikansk af udseende
– Meget sort i huden
– 16-17 år gammel
– Stor af kropsbygning, men ikke “trænet”
– Cirka 185-190 centimeter høj
– Kort, karseklippet sort hår
– Havde måske en skade i form af en hævelse eller noget lignende ved den ene kind eller det ene øje
– Var iført hvid t-shirt, der var malet med tusch i farverne grøn sort og rød.
– Der var skrevet på mandens hund med samme farve tushc, og trøjen var delvist i stykker.
– Iført sorte bukser og sorte sneakers.
– Manden talte dansk med accent. Politiet udelukker ikke, at accenten var påtaget.

Politiets antagelse er, at gerningsmanden er en 1.g-elev. Det er de elever, der oftest bærer t-shirts som den beskrevne ved festerne i Ulvedalene.

Hvis man kan hjælpe politiet med at finde manden, bedes man ringe 114.

Powered by Labrador CMS