17-årig pige tvunget til oralsex: Bider voldtægtsmand i tissemanden

17-årig nordjysk pige bed en af overfaldsmændene i tissemanden mens hun blev tvunget til oralsex - og så slap hun væk.

En ung 17-årig pige brugte tænderne, da hun skulle slippe væk fra en håndfuld overfaldsmænd – hun bed den ene af dem i tissemanden. Arkivfoto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Fem til seks mørklødede mænd overfaldt kort før midnat onsdag den 5. oktober en 17-årig pige i Thisted og trak hende med ind i en varevogn – sandsynligvis for at voldtage hende.

Men helt så langt kom det ikke til – den 17-årige pige undslap nemlig ved at bide den ene af overfaldsmændene i tissemanden. Det skete mens hun blev tvunget til oralsex.

At der ligger en sådan sag bekræftes af politikommissær Sune Espersen, lokalpolitiet i Thisted, over for Ekstra Bladet.

Bidet faldt, da overfaldsmændene forsøgte at holde den 17-årige pige fast samtidig med at hun blev tvunget til at udføre oralsex på den ene. Men det skulle de nok aldrig have gjort.

Bed til

Den 17-årige pige satte nemlig tænderne i mandens penis og bed til.

Hun bed så hårdt, at det lykkedes hende at flygte i den tumult, der opstod.

– Jeg kan ikke komme med detaljer fra efterforskningen, siger Sune Espersen til Ekstra Bladet.

Sagen fra Thisted minder rigtig meget om et andet overfald fra Nordjylland i mandags.

Her modtog Nordjyllands Politi anmeldelse om overfald af en 18-årig pige, der blev forsøgt trukket ind i gammel rød personbil med falmet lak med fem døre og uden nummerplade bagpå. Bilen havde størrelse som en Nissan Micra og havde en meget rusten bagklap, ligesom bilens fælge også var rustne.

I bilen befandt sig tre personer. To af personerne, som henholdsvis kørte og sad på passagersædet ved siden af føreren, steg ud.

Mens den ene holdt den 18-årige pige slog den anden hende i hovedet og sparkede hende på benene.

De forsøgte at trække den unge kvinde ind i bilen, hvilket mislykkedes, idet den 18-årige pige satte sig til modværge og løb fra stedet.

Bilen og personerne kørte herefter hurtigt fra stedet i retning mod Haverslev.

Signalement

Personerne beskrives som tre mænd imellem 30 og 40 år. De havde kort sort hår og skægstubbe. De talte arabisk og var af arabisk udseende – der er ikke yderligere oplysninger om deres signalement.

Nordjyllands Politi beder om hjælp fra eventuelle vidner i sagen. Man kan henvende sig til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Powered by Labrador CMS