Annonce
23-årig efterlyst ung mand fundet: Her “gemte” han sig
Siden tirsdag har en 23-årig ung mand været efterlyst af Nordjyllands Politi. Nu er han fundet i god behold.
Den 23-årige unge mand, der siden tirsdag har været forsvundet fra sit hjem i Hjørring, er blevet fundet igen.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen, til Newsbreak.dk.
– Han er blevet fundet på et hotel i Hjørring. Nogle af mine kolleger indhentede telefonisk historik fra hans telefon. Der var et hotel i Hjørring, som dukkede op. Vi sendte en patrulje hen til hotellet, hvor der ganske rigtig var en person, der svarede til beskrivelsen af den efterlyste. Da betjentene bankede på, på værelset, var det den efterlyste, der lukkede op, siger Per Vagn Nielsen, der dermed aflyser efterlysningen.
Annonce