24-årig tiltalt for knivdrab 

Dræbte en jævnaldrene mand med flere knivstik 

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

En nu 24-årig mand er tiltalt for et knivdrab i et grønt område i Vejen i det sydlige Jylland sidste år.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, hvis anklagemyndighed har rejst tiltale i drabssagen, i en pressemeddelelse fredag.

Han er tiltalt for at have dræbt en 24-årig mand med adskillige knivstik ved Bøgevej i Vejen om aftenen 18. marts 2025.

Kort tid efter anholdt politiet den dengang 23-årige mand og sigtede ham for drab.

Han blev varetægtsfængslet efterfølgende - dog i surrogat på grund af sin mentale tilstand.

Fredag lyder det også, at specialanklager Anemarie Haahr vil nedlægge påstand om, at den 24-årige dømmes til en tidsubestemt anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

En fængsling i surrogat betyder, at fængslingen ikke finder sted i et arresthus.

Familie relation 

De to mænd havde en relation til hinanden, har politiet tidligere oplyst, uden dog at komme det nærmere.

Anklagemyndigheden har ved grundlovsforhøret sidste år oplyst, at drabet fandt sted i en familie relation.

Det skrev JydskeVestkysten, der var med ved grundlovsforhøret, indtil dørene blev lukket.

Foruden drabstiltalen tiltales den 24-årige desuden for at have slået en 72-årig kvinde to gange i ansigtet med knyttet hånd kort tid før drabet.

Sagen kører som en domsmandssag ved Retten i Esbjerg 9. februar 2026.

Powered by Labrador CMS