26-årig forsvundet: Politiet fandt mandens bil efterladt på bro
Poltiet har forgæves ledt efter en 26-årig mand, der er forsvundet. Der er kun ét spor at gå efter: En tændt, efterladt bil med musik bragende ud af højtalerne.
Et større mysterium udspiller sig i øjeblikket for lokalpolitiet i Slagelse.
Ingredienserne i dette mysterium inkluderer Storebæltsbroen, en efterladt bil med en tændt motor og drønhøj musik bragende ud af højtalerne og en savnet 26-årig mand.
Natten mellem fredag og lørdag blev en personbil fundet, forladt på Storebæltsbroen. Der var høj musik, der bragede ud af højtaleren, men ingen spor efter en 26-årige mand.
– Der er intet nyt i sagen. Vi har endnu ikke fundet den 26-årige, siger Stefan Jensen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Newsbreak.dk.
Politiet beretter til SN.dk, at området er blevet grundigt eftersøgt, samtidig med at en helikopter har været i luften i forbindelse med efterforskningen – men der er stadig ingen spor efter manden.