46 kommuner vil fyre pædagoger

RB Plus. Hver anden kommune vil spare pædagoger væk.Mens skolerne kæmper med skolereform og inklusion, så lægger halvdelen af dem samtidig op til at fyre pædagoger, der skulle hjælpe reformen på vej.Se RB 09.34 RB PLUS Skolereformen har tyndet ud i SFO-børnene. Mange forældre fravælger pasning efter skoletid, efter at skoledagen er blevet længere. ARKIVFOTO: Bækkegårdsskolens SFO, hvor børnene har deres skole-iPads med. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix 2015)
Udgivet Opdateret

Skolebørn kan se frem til at møde færre pædagoger næste år. I halvdelen af landets kommuner er der planer om at skære på udgifter til pædagoger, skriver Politiken.

Det er pædagogernes fagforening BUPL, der har lavet en gennemgang af næste års kommunale budgetter. Her fremgår det, at 46 kommuner vil skære i udgifterne til pædagoger på skole- og fritidsområdet, mens 33 kommuner vil holde budgettet på dette område i ro. BUPL har set på budgetterne fra 81 ud af 98 kommuner.

Kommunernes spareplaner bekymrer BUPLs formand, Elisa Bergmann.

»Det går ud over eleverne. Skolereformen betyder, at de skal gå længere tid i skole. Når der bliver skåret på pædagogstillinger i skolen og i SFOen, bliver det sværere at gøre skoledagen afvekslende og få alle elever med,« siger hun til Politiken.

Skoleformand bekymret

Allerede i år har der været et fald i antallet af pædagoger i hver tredje kommune.

Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er ligeledes bekymret over udviklingen. Han pointerer, at der er hårdt brug for pædagogernes kompetence i folkeskolen,

Landets kommunalbestyrelser er netop nu ved at vedtage budgettet for næste år.

Powered by Labrador CMS