54-årig spærrer vejen og kaster træ efter nabo

En 54-årig mand lavede i to omgange vejafspærringer ved Skævinge. Manden blev anholdt og kommunen måtte rydde op. Foto: Google Maps.
Udgivet Opdateret

En 54-årig mand lavede to gange i går vejspærring på en vej ved Skævinge, vest for Hillerød. Manden blev anholdt og kommunen måtte rydde op.

Nordsjællands Politi måtte i går ved 8.30-tiden en tur til Birkehøjvej ved Skævinge, vest for Hillerød.

En beboer havde lavet forhindringer på vejen, så de øvrige beboere ikke kunne komme ud. Desuden havde redningskøretøjer svært ved at passere stedet, fordi der var lagt store grene på vejen og der var spredt partisansøm.

Manden, der er 54 år gammel, blev sigtet for at lave vejspærringer på offentlig vej.

Lavede afspærringer igen

Ved 12.20-tiden var den gal igen. Den 54-årige havde igen spærret vejen og han havde kastet træstykker efter en nabo.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor de anholdt den 54 årige mand for at sikre orden på stedet, ligesom kommunen blev tilkaldt til at rydde vejen.

Powered by Labrador CMS