Advarer: Metalstykker fundet i julekalender

En hundekalender til hunde trækkes tilbage

Det er denne julekalender til hunde, der trækeks tilbage.
Det er denne julekalender til hunde, der trækeks tilbage.
Udgivet Opdateret

En julekalender beregnet til menneskets bedste ven - altså hunde - bliver nu trukket tilbage fra markedet.

Der er nemlig fundet metalstykker i det, der ellers skulle have været lækre små spiselige overraskelser.

Det er julekalenderen 'Romeo' fra Aldi, der trækkes tilbage.

Den er solgt over hele landet i Aldi-butikker med EAN-stregkode: 2005040062535.

Metalstykker gør, at produktet er uegnet som foder.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

'Ved spørgsmål til symptomer eller sygdom kontaktes egen dyrlæge', lyder det gode råd.

Er sket før

Hunde-julekalenderen fra Aldi er ikke den eneste julekalender til hunde, der i år er trukket tilbage.

Også julekalenderen til hunde fra Harald Nyborg er trukket tilbage efter det kom frem, at en dansk hundeejer var rystet over at finde stykker af snor, elastik og plastik i sin hunds julekalender.

Powered by Labrador CMS