ADVARSEL: Fare for kølervæske i flere rugbrød

Fødevarestyrelsen advarer om risiko for, at der er løbet kølervæske ud i flere rugbrød.

Kohberg kalder flere rugbrød tilbage på grund af fare for, de indeholder kølervæske. Arkivoto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Der er risiko for, at to slags rugbrød indeholder kølemiddel.

Derfor advarer Fødevarestyrelsen nu mod at spise disse to rugbrød.

– Det aktive stof i det her kølemiddel er ethylenglucol, siger Nikolas Hove, beredskabschef i Fødevarestyrelsen, til Newsbreak.dk.

Præcis, hvor meget kølemiddel, der er løbet ud blanding, vides endnu ikke.

– Den nøjagtige risikovurdering kender vi endnu ikke, men det er løbet ud i meget små mængder, siger beredskabschefen.

Stopper med det samme

Hos Kohberg Bakery Group A/S, var man i gang med at bage brødene, da man opdager den blå væske løbe i ned i blandingen.

– Det stammer fra en revne i en to år gammel varmeveksler. Da vi opdager det, stopper vi selvfølgelig produktionen omgående, fortæller Peder Christensen, administrerende direktør i Kohberg Bakery Group A/S, til Newsbreak.dk.

 

For at være på den sikre side tilbagekalder Kohberg hele foregående døgns produktion.

– Helt præcis 8247 stykker brød, siger Peder Christensen, der også kan fortælle, at der bliver produceret 350.000 pakker brød hos Kohberg. Om dagen.

Direktøren har svært ved at skjule, at hele situationen er ærgerlig.

– For vi går meget op i fødevaresikkerhed, siger han.

Tror du det kan have en dårlig effekt på jeres brand?

– Det håber jeg virkelig ikke. Vi bruger – og vil fortsat bruge – mange penge på fødevaresikkerhed. Det er noget, vi tager meget alvorligt, siger Peder Christensen, der også fortæller, at den defekt varmeveksler er afmonteret.

Akut hjertesvigt

Præcis, hvor meget kølemiddel, der er løbet ud blanding, vides endnu ikke.

– Den nøjagtige risikovurdering kender vi endnu ikke, men det er løbet ud i meget små mængder, siger beredskabschefen.

At man alligevel skal tage det alvorligt, kan man blandt andet læse på Wikipedia.

Her står der, at ethylenglykol kan ødelægge nyrerne.

“Den absorberes hurtigt fra tarmen og når blodomløbet. Det er ikke i sig selv farligt, men i leveren omdannes den af enzymet alkoholdehydrogen til de giftige metabolitter glykolaldehyd, glykolsyre og oxalat.

Når disse når nyrerne forårsager de alvorlige skader, dels gennem direkte interaktion med det tubulære epitel men også gennem dannelse af krystaller, som blokerer nyregangene og forårsager yderligere degeneration og nekrose.

En metabolisk acidos opstår og indebærer at blodets pH-værdi falder. Andre vitale organer som lunger og hjerte kan også rammes, og ved høje doser kan man rammes af akut hjertesvigt,” står der videre.

Fire rugbrød i fare

Det ene er et Softkernerugbrød og har en nettovægt på 1000 gram og er solgt i dag – fredag 19. januar 2018 – i Brødhuset i Netto som friskbagt rugbrød.

Det andet er Aktiv proteinbrød med en nettovægt på 600 gram og stemplet Bedst før dato: 25/01/18 og har EAN stregkode nr.: 5726866108500 og er solgt i butikker i hele landet.

Udover disse to rugbrød, som Fødevarestyrelsen har trukket tilbage, kan man på Kohbergs hjemmeside se, at man her også advarer om to andre brød:

• Bagergårdens Øko Solsikke rugbrød, 1450 gram, mindst holdbar til 25.01.18, EAN nr. 5701246100213.

Solgt til grossisterne Hørkram Foodservice A/S, BC Catering, AB Catering, Catering
Engros, Inco Cash & Carry København.

• Bagergårdens Classic rugbrød, 1450 gram, mindst holdbar til 25.01.18, EAN nr. 5701246101227.
Solgt til grossisterne Hørkram Foodservice A/S, Inco Cash & Carry København, AB Catering, BC
Catering samt Catering Engros, Dagrofa S-Engros.

– Det er korrekt, men de to sidste partier er kun solgt til catering virksomheder, og her kender Kohberg den enkelte modtager. Derfor kan de få direkte besked, oplyser Nikolas Hove.

Teknisk fejl

Grunden til tilbagetrækningen er en teknisk fejl, der er årsagen til en mindre lækage i vandtilførslen, og der er altså derfor risiko for kølemiddel i produktet.

– Men det er væsentligt at nævne, at der ikke nødvendigvis er kølemiddel i rugbrødene, siger Nikolas Hove.

Forbrugerne skal levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.

Powered by Labrador CMS