Amerikanske lufthavne vil tjekke denne personlige ting

Læser du noget personligt? Så må du hellere putte det om i bagagen.

Sikkerhedskontrollen i USA vil til at tjekke dine bøger og din mad.Foto: Murad Sezer / SCANPIX
Foto: Murad Sezer / SCANPIX

Udgivet Opdateret

Skal du rejse til USA kan det være, at du ikke kan få dine bøger og blade for dig selv. Sikkerhedskontrollen vil nemlig til at screene hvad du læser. Det skriver The Week.

Sidste måned begyndte det amerikanske Transportation Security Administration (TSA), der står for lufthavnssikkerheden i USA, at tjekke hvad rejsende til Missouri læste. Men den nye screening af læsestof bliver nu udvidet til Sacramento og Californien, hvor man både vil tjekke bøger og mad.

“Det føles personligt på en helt ny måde”

I det nye system skal passagerer tage deres læsestof og mad ud af deres håndbagage og putte det i separate bakker. Scannerne vil så tjekke bøgerne for at se, som der er noget skjult iblandt siderne, men bureauet har ifølge The Week lovet, at ingen vil holde øje med, hvad du læser.

Kritikere af lufthavnssikkerhed har længe påstået, at dem der bliver udvalgt til tilfældige tests i lufthaven ikke bliver udvalgt ligeså tilfældigt som TSA påstår. Og bøgernes indhold, især dem om politik eller religion, vil kunne starte debatten endnu en gang.

– Det har altid været en række af fornærmelser, fortæller Julie Sze, der er professor på Californiens universitet.

Hun prøvede den nye screening i Sacramento og siger, at hendes bøger er meget personlige for hende.

– Bøger, blade og mad. Det er mine tre hellige ting. Det føles personligt på et helt nyt plan, fortæller hun.

Chefen for Homeland Security John Kelly fortalte søndag, at han højst sandsynligt vil udvide den nye metode til hele landet. Han vil måske også forbyde bærbare computere i håndbagagen på alle internationale fly, der flyver ud og ind af USA.

Powered by Labrador CMS