Antallet af afviste klager ryster Tibet-aktivister

RB plus. Udenrigsministeriet hives ind i Tibet-sag Tibet-sagen vokser. To ledende politifolk forflyttes nu, og dokumenter fra Udenrigsministeriet tyder på pres oppefra for at skærme Kinas leder mod protester. Arkivfoto: ARKIVFOTO. Københavns Politidirektør vil have undersøgt sagen, hvor ledelsen i politiet beskyldes for ikke at tale sandt. (se Ritzau historie 281733) Demonstration mod Kinas menneskerettighedsovertrædelser over for Tibet, Free Tibet, på Højbro Plads i København fredag d. 15. juni 2012 i forbindelse med den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark.
Udgivet Opdateret

Støttegruppe forstår ikke, at en række myndigheder ignorerede klager og advarsler i Tibet-sag.

Det er helt ude i skoven, at så mange klager fra Tibet-aktivister blev afvist af en række myndigheder under kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013.

Sådan lyder det fra Anders Højmark Andersen, formand for støttekomiteen for Tibet.

– Det er fuldstændig hovedrystende, og det er noget, vi har protesteret over i lang tid. Folk har uafhængigt af hinanden oplevet de her indgreb, og der har dannet sig et klart mønster, fortæller formanden til Ritzau.

Fem myndigheder afviste klager

Både Justitsministeriet, Rigsadvokaten, politidirektøren i København, Statsadvokaten i København og Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) enten afviste eller svarede ikke på klagerne. Det skriver Jyllands-Posten.

Avisen har gennemgået ti klager og advarsler fra blandet andet Støttekomiteen for Tibet. Da nogle sager gik videre til en højere instans, er der i alt tale om 15 afvisninger eller manglende svar.

– De her indgreb har været helt systematiske, og man har udelukkende holdt sig til politiets forklaringer, lyder kritikken fra Anders Højmark Andersen.

Sendte klage minister

Han fortæller, at han efter et samråd i Folketinget med daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i 2012 sendte ministeren en omfattende mail med en række øjenvidneskildringer og en undren over Bødskovs passivitet i sagen.

Anders Højmark Andersen fik aldrig svar fra justitsministeren.

Regeringen har netop bebudet, at en særlig undersøgelseskommission skal gennemgå Tibet-sagen og kinesiske statsbesøg i 2012-2014. Men flere iagttagere kritiserer myndighederne for ikke at have reageret før.

Formand i Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard, undrer sig til Jyllands-Posten over, at myndighederne ikke har reageret over de ophobende klager efter de kinesiske statsbesøg.

Justitsminister Søren Pind (V) afviser mandag at kommentere de nye oplysninger, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS