Bedragere stjæler smykker og kreditkort

To gerningsmænd hærger det nord- og vestjyske.

Udgivet Opdateret

Ukendte gerningsmænd har stjålet både smykker og kreditkort fra en villa i Sevel, hvor man så efterfølgende har brugt kreditkortene i både hæveautomater og butik. Men mønsteret er det samme i Nordjylland – og derfor har Midt- og Vestjyllands Politi nu besluttet sig for at bede offentligheden om hjælp til at identificere og genkende gerningsmændene, som både har begået tyveri og bedrageri.

Den 14. maj 2019 i tiden mellem kl. 15.30 og kl. 17.30 stjal ukendte gerningsmænd smykker og kreditkort fra en villa i Sevel ved Vinderup. Kreditkortet blev efterfølgende misbrugt i flere pengeautomater i Skive, ligesom der med det stjålne kort blev købt en mobiltelefon i Føtex i Skive.

Det oplyses videre, at gerningsmændene talte engelsk. Men nu viser et sig, at efterforskningen har fundet frem til, at den samme metode har været i brug den 11. maj 2019 i Øster-Vrå i Nordjyllands Politikreds. Her blev der også stjålet smykker og kreditkort, som efterfølgende blev benyttet i Sæby.

Men det er lykkedes Midt- og Vestjyllands Politi at rekvirere overvågningsbilleder af de to gerningsmænd.

Hvis man har informationer i sagen eller kan genkende de to mænd, så kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

I galleriet øverst kan du se de to gerningsmænd, samt en beskrivelse af dem.

Powered by Labrador CMS