Bilsalget boomer: Her er de mest populære

Hvilken bil kører du?

Salget af biler i Danmark boomer. Her i galleriet kan du se de mest populære NYE biler. Fotos: Scanpix
Salget af biler i Danmark boomer. Her i galleriet kan du se de mest populære NYE biler. Fotos: Scanpix
Udgivet Opdateret

Bilsalget til private står på tærsklen til rekordår, for for første gang kan der blive solgt over 600.000 biler til private i løbet af et år.

2018 kan meget vel blive det første år, hvor der bliver solgt over 600.000 biler til private i Danmark. Det viser tallene for bilsalget i november, hvor antallet af biler solgt til private nåede op på foreløbig 596.000 i år.

Tallene opgøres af Danmarks Statistik.

Der er en klar overvægt af brugte biler blandt de køretøjer, som har skiftet hænder i år. Indtil videre er der blevet solgt 127.000 nye personbiler og 469.000 brugte biler ifølge Danmarks Statistik. Bilimportørerne mener dog, at 204.637 biler er blevet solgt til og med november.

Årets bilsalg faldt ellers i september, da en ny metode til at beregne brændstofforbrug blev introduceret. De to seneste måneder har salget løftet sig igen.

Sammenlignet med sidste år er det i højere grad husholdningerne og i mindre grad erhvervene, der står for bilkøbene.

Samtidig kan Danmarks Statistik konstatere, at privatleasingen igen er på samme niveau, som før afgifterne blev ændret i 2017.

Ifølge tal fra de danske bilimportører, som Newsbreak.dk følger troligt med i, er Volkswagen det mest populære mærke i Danmark, når det gælder nye biler. Set over hele året er det dog et tætknyttet felt, der har siddet solidt i toppen det meste af året. I galleriet over artiklen her kan du se de 10 mest solgte nye biler i 2018 indtil videre. Tallene går fra januar til og med oktober.

Du kan se tallene for november ved at klikke HER

Powered by Labrador CMS