Bøde til fiskehandler med 13 grader varme rejer
Luften var varm - det samme var rejerne, da Fødevestyrelsen kiggede forbi en fiskehandler i slutningen af august.

Mon ikke, de fleste af os efterhånden er klar over vigtigheden af, at vores madvarer så vidt – og hurtigst – muligt skal køles ned, når de altså ikke lige bliver tilberedt eller står på middagsbordet.
Og mon ikke også, de fleste ved, at det næsten er ekstra vigtigt, når det drejer sig om fisk og lignende?
Nu har en fiskehandler fået den sureste smiley muligt og en bøde på 5.000 kroner.
Fødevarestyrelsen slog 28. august et smut forbi Fiskehjørnet, Hvidbjerg Strand i Blåvand.
Med sig havde styrelsen medbragt et termometer. Der skulle vise sig at slå ud i det ‘røde felt’.
“I den ene montre var der rejer, hvor temperaturen blev målt til 12,8 grader og karryrejer til målt til 13,4 grader”, skriver Fødevarestyrelsen i rapporten.
Udover rejerne var også røget ål uden skind i montren. De blev målt til 16,4 grader.
I en anden montre blev fersk laks målt til 8,2 grader.
Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Fiskehjørnet.