Bøder i udlandet kan gøre ferien væk fra Danmark særligt dyr

Det er ikke billigt at køre for stærkt i Danmark, hvis man bliver taget af politiet. Men det er det heller ikke i udlandet, hvor du finder forskellige regler i forskellige lande.

Hvis du skal køre bil i England eller Frankrig – eller et andet europæisk land – bør du kende reglerne for bøder i disse lande. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Kender du til forskellen på bøder i udlandet for at køre for stærkt eller med spiritus i blodet? Hos FDM har man udsendt en pressemeddelelse, der skal minde folk om, at der er forskelle på bøder i udlandet, til tider ret store forskelle endda.

Det er FDMs tyske søsterklub, ADAC, der har lavet oversigten over bødetakster for en række forskellige trafikforseelser i en række forskellige europæiske lande. Newsbreak.dk har hevet nogle af de vigtigste tal ud til en faktaboks, du kan se i bunden af denne artikel.

I faktaboksen får du et overblik over forskellen på bøder i udlandet, mens du i pressemeddelelsen kan læse mere om de mere specifikke forskelle på bøder i udlandet.

Bøder i udlandet kan blive store

Eksempelvis risikerer man i populære ferielande som Frankrig og Italien en ’hilsen’ på henholdsvis 135 og 170 euro, hvis man kører 20 km/t for stærkt. Ryger speedometernålen op over 50 km/t mere end det tilladte, begynder bødetaksten i støvlelandet ved 530 euro, mens den i Frankrig er 1.500 euro, skriver FDM i pressemeddelelsen.

”De fleste danskere kører bil på ferien. Men hvad enten man kører selv hele vejen eller lejer bil på feriestedet, skal man naturligvis altid køre efter forholdene og overholde love og regler. Det kan dog ske, at man får en bøde, og da bødetaksterne i flere lande er højere, end mange måske er klar over, kan bødeoversigten være en god hjælp,” siger jurist i FDM Dennis Lange i pressemeddelelsen.

De glemte afgifter

Inden turen går til udlandet, er det derudover vigtigt at huske, at der i mange populære lande er afgift for at køre på motor- og trafikveje. Det kan blive dyrt at overse betalingsstederne til disse – eller helt at ignorere dem.

Ofte køber man en mærkat til forruden, der gælder for en bestemt periode. I eksempelvis Østrig er bøden for at køre på motorvejen uden gyldigt motorvejsmærke på 120 euro, mens den i Slovenien kan gå fra 300 og helt op til 800 euro, skriver FDM i pressemeddelelsen. Med andre ord er det mange typer af bøder i udlandet, man kan nå at skrabe til sig på en ferie, hvis ikke man passer på.

”For mange går kør selv-ferien gennem flere lande, der har forskellige krav til mærker for at køre ind i byerne eller på motorvejen. Og der kommer løbende nye krav om miljø- eller motorvejsmærkater til. Senest har Frankrig indført et miljømærke. Er man ikke opmærksom på det, kan det hurtigt blive dyrt. Derfor er det en god ide allerede hjemmefra at have styr på mærkerne. Det er nemlig ikke i alle lande, det er muligt at købe de nødvendige mærker undervejs,” siger Dennis Lange i pressemeddelelsen.

Bøden kommer med posten

Nogle af Newsbreaks læsere tænker måske, at det kan være ligemeget med bøderne i udlandet. Bliver de ikke netop der, i udlandet? Nej, ikke længere. Et nyt EU-tiltag, der trådte i kraft 6. maj 2017, og det gør det nemmere for udenlandske myndigheder at indkræve bøder fra danskere, der har brudt loven på ferieturen.

Dennis Lange udtalte sig tilbage i marts til Ritzau om netop denne ændring.

– I gamle dage er der utvivlsomt mange, der er sluppet af sted med at køre for stærkt i eksempelvis Tyskland, fordi de aldrig hørte noget fra myndighederne, eller fordi bøden aldrig nåede frem. Det er nok snart en saga blot, sagde Dennis Lange til Ritzau Fokus.

De udenlandske myndigheder har slet og ret fået direkte adgang til det danske motorregister. Bøder i udlandet kommer derfor med posten. Dennis Lange var i marts overbevist om, at det var noget, der ville blive gjort flittigt brug af.

– Som udenlandsk myndighed har jeg svært ved at se, hvorfor de ikke skulle gøre det, lige som jeg heller ikke skulle kunne se, hvorfor de danske myndigheder ikke skulle sende en bøde videre til en tysker eller en spanier, sagde han.

Bøden kan betales på stedet

Ikke alle bøder i udlandet behøver dog at blive sendt med posten. Bliver du stoppet af en politibil i de europæiske lande, er der mange betjente, der kræver betaling af bøden med det samme. Det gør mange danske betjente også, og Dennis Lange tror, at denne procedure fortsætter de nye regler til trods.

– Disse nye regler henvender sig mest til de bøder, der bliver givet, uden at der er en betjent til stede – altså fotovogne, fartfælder og lignende – hvor de ikke har fat i bilisten.

Så meget koster trafikforseelser i udlandet:

Så meget koster trafikforseelser i udlandet:

Belgien: 

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 170 euro, fartbøderne starter ved 100 euro.

Bosnien-Herzegovina: 

Promillegrænsen er 0,3 , bøden for spirituskørsel starter ved 200 euro, fartbøderne starter ved 200 euro.

Bulgarien

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 255 euro, fartbøderne starter ved 120 euro.

Danmark

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel er op til en månedsløn, fartbøderne starter ved 300 euro.

Estland

Promillegrænsen er 0,2, bøden for spirituskørsel starter ved 400 euro, fartbøderne går op til 800 euro.

Finland

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel er en dagssats baseret på din månedsløn, fartbøderne starter ved 200 euro/baseret på dagssatser ud fra din månedsløn.

Frankrig

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 135 euro, fartbøderne starter ved 135 euro.

Grækenland

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 80 euro, fartbøderne starter ved 100 euro.

Holland

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 325 euro, fartbøderne starter ved 165 euro.

Irland

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter 200 euro, fartbøderne starter ved 20 euro.

Island

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 590 euro, fartbøderne starter ved 100 euro.

Italien

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 530 euro, fartbøderne starter ved 170 euro.

Kroatien

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 95 euro, fartbøderne starter ved 65 euro.

Letland

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 210 euro, fartbøderne starter ved 20 euro.

Litauen

Promillegrænsen er 0,4, bøden for spirituskørsel starter ved 290 euro, fartbøderne starter ved 10 euro.

Luxembourg

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 145 euro, fartbøderne starter ved 50 euro.

Makedonien

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 225 euro, fartbøderne starter ved 20 euro.

Montenegro

Promillegrænsen er 0,3, bøden for spirituskørsel starter ved 70 euro, fartbøderne starter ved 40 euro.

Norge

Promillegrænsen er 0,2, bøden for spirituskørsel starter ved 550 euro, fartbøderne starter ved 395 euro.

Polen

Promillegrænsen er 0,2, bøden for spirituskørsel starter ved 145 euro, fartbøderne starter ved 25 euro.

Portugal

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 250 euro, fartbøderne starter ved 60 euro.

Rumænien

Promillegrænsen er 0,0, bøden for spirituskørsel starter ved 210 euro, fartbøderne starter ved 45 euro.

Storbritannien

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel går op til 5700 euro, fartbøderne starter ved 110 euro og går op til 2890 euro.

Schweiz

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 550 euro, fartbøderne starter ved 165 euro.

Serbien

Promillegrænsen er 0,3, bøden for spirituskørsel starter ved 40 euro, fartbøderne starter ved 25 euro.

Slovakiet

Promillegrænsen er 0,0, bøden for spirituskørsel starter ved 200 euro, fartbøderne starter ved 35 euro.

Slovenien

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 300 euro, fartbøderne starter ved 80 euro.

Spanien

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 500 euro, fartbøderne starter ved 100 euro.

Sverige

Promillegrænsen er 0,2, bøden for spirituskørsel er baseret på dagssatser af din månedsløn, fartbøderne starter ved 250 euro.

Tjekkiet

Promillegrænsen er 0,0, bøden for spirituskørsel starter ved 100 euro, fartbøderne starter ved 40 euro.

Tyrkiet

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 180 euro, fartbøderne starter ved 40 euro.

Tyskland

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 500 euro, fartbøderne starter ved 240 euro, hvis du kører mere end 50 km/t for hurtigt

Ungarn

Promillegrænsen er 0,0, bøden for spirituskørsel går op til 965 euro, fartbøderne går op til 320 euro

Østrig

Promillegrænsen er 0,5, bøden for spirituskørsel starter ved 300 euro, fartbøderne går til 2180 euro.

Kilde: FDM.

– Så hvis du rent fysisk bliver stoppet af en betjent, og du er i et område, hvor de kan kræve bøden på stedet, så forventer jeg, at de vil fortsætte med at gøre det, sagde Dennis Lange til Ritzau.

Powered by Labrador CMS