Annonce
Bombetrussel mod asylcenter – mand vil sprænge sig selv i luften
Lige nu er politi og redningsmandskab talstærkt tilstede på et asylcenter i Nyborg.
Fyns Politi modtog onsdag 10. august 2016 klokken 11.16 en anmeldelse fra Asylcentret på Skaboeshusevej 110 i Nyborg om, at en person truer med at sprænge sig selv i luften. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Personen befinder sig på asylcentrets tag.
Der er sendt politi og redningsmandskab til stedet, og beboerne på centret er lige nu ved at blive evakueret.
Annonce
Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer, men Newsbreak.dk følger sagen og opdaterer løbende ved nye meddelelser.
Politiet beder borgerne om at respektere afspærringerne på stedet.
Annonce
Opdatering klokken 13.20: Lige nu er der udstedt flyveforbud over området ved asylcentret. Forbuddet gælder også droner.