Brand gav voldsom røg i stor ejendom
Brandvæsenet er rykket massivt ud til melding om brand og kraftig røgudvikling i en ejendom på Kritianiagade i København
Opdatering: Branden er nu slukket, og afspærringen er fjernet igen.
Kørebanen er igen delvis åben for færdsel. Vis hensyn i området og kom godt hjem #Politidk https://t.co/4Eumj3qSni
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) September 10, 2017
Klokken 15.30 er Hovedstadens Beredskab rykket massivt ud, efter en anmeldelse om brand i ejendommen Kristianiagade 10 i København.
– Vi er lige landet derude, og den melding, vi fik, var, at det er oppe i enten tagkonstruktionen eller et pulterrrum oppe ved taget i fjerde sals højde, og vi har en del røgudvikling på stedet, fortæller operationschef ved Hovedstadens Beredskab Frederik Ryber til Newsbreak.dk.
– Vi er i gang med at forsøge at skabe os et overblik, siger han.
Brandstedet i Kristianiagade er spærret af fra Strandboulevarden og til Oslo Plads. Fare for ilden får fat i taget. #politidk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) September 10, 2017
Politiet har afspærret gaden mellem Strandboulevarden og Oslo Plads, oplyser Københavns politi på Twitter.
Brandvæsenet har adskillige køretøjer – heriblandt stigevogne – på stedet.