Butikstyv taget med fyldt klapvogn

En kvindelig butikstyv havde stakkevis af forklaringer, da hun blev taget med en klapvogn fyldt med ubetalt tøj.

Kvinden blev taget på fersk gerning. Genrefoto: Scanpix
Udgivet Opdateret

En klapvogn fyldt med børnetøj for flere tusinde dannede de dramatiske scener, da en butiksvagt i Søndergade i Aarhus stoppede en butikstyv. Tyven var en 36-årig kvinde, der havde en række forskellige forklaringer på, hvorfor hun forlod H&M med en klapvogn fyldt af ubetalt børnetøj.

Alarmen den gik klokken 13.55, men den raske vagt fik tilbageholdt kvinden, indtil at Østjyllands Politi nåede frem. På overvågningsbillederne kan man ifølge politiets døgnrapport tydeligt se, at kvinden skjuler børnetøjet i klapvognen. Kvinden forklaring lød indledningsvis, at hun ligge skulle kigge på noget tøj udenfor.

Men da betjentene spurgte, hvordan hun ville betale for de mange varer med kun et par hundrede kroner på lommen, var forklaringen en ganske anden. Her forklarede kvinden nemlig, at hun ikke var så god til at kigge på priser.

Østjyllands Politi oplyser, at sagen endte med en anholdelse og en sigtelse for butikstyveri for den 36-årige kvinde.

Powered by Labrador CMS