- Caminoen er det rene vand

Lars Brygmann har tilbagelagt 400 kilometer gennem Nordøstgrønland

Udgivet Opdateret

I en ny Viaplay-film spiller Lars Brygmann en far, der tager på en 260 kilometers vandretur med datteren ad Caminoen – den berømte pilgrimsrute i Spanien.

I virkeligheden har den 66-årige skuespiller prøvet noget, der er meget værre.

Det fortalte han om til kendte.dk ved premieren på ’Camino’ i Grand Teatret.

Heftig udfordring

- I minus 34 grader overnattede vi i soveposer. 

- Det var virkelig en kæmpe udfordring, lød det om optagelserne til et Discovery-program i 2017.

Her var han i en hel måned sammen med ni skadede krigsveteraner, hvor de kæmpede sig 400 kilometer gennem Nordøstgrønlands sne og is med tocifrede kuldegrader.

Så langt gik han

Optagelserne til ’Camino’-filmen tåler slet ikke sammenligning med det eventyr, gjorde han opmærksom på ved premieren.

- Jeg tror vi gik 20 meter ad gangen under optagelserne. 

- Så nej, jeg føler ikke, jeg har gået Caminoen, sagde Lars Brygmann, og fortalte ydermere, at de fleste optagelser fandt sted i Kroatien og i mindre grad i Spanien, hvor pilgrimsruten strækker sig.

- Jeg mener, man kan jo ikke se forskel på bjergene alligevel, sagde den populære skuespiller.

Lars Brygmann har prøvet noget, der er meget værre end Caminoen.
Lars Brygmann har prøvet noget, der er meget værre end Caminoen.
Powered by Labrador CMS