Danmarks mest solgte biler 2018: En helt ny gruppe har overtaget

Der er sket ændringer i bilsalget.

Danskerne kører meget i bil. Her i galleriet kan du se de 15 biler på listen over Danmarks mest solgte biler 2018
Danskerne kører meget i bil. Her i galleriet kan du se de 15 biler på listen over Danmarks mest solgte biler 2018
Udgivet Opdateret

Danmarks mest solgte biler 2018-listen, som FDM i vanlig stil har offentliggjort, viser, at der er en ny type nye biler, som vi danskere er helt pjattede med. Det er dog stadig en mindre familiebil, der ligger på toppen.

Ud af de solgte biler i første halvår af 2018 er det biltypen SUV, der ligger i spidsen. Ifølge FDMs tal fra Bilstatistik.dk er hele 26,8 procent af de solgte biler i de første seks måneder nemlig af denne type. Det er første gang, SUV ligger i toppen.

Nissans Qashqai er den næstmest solgte bil indtil videre, når vi ser på listen over Danmarks mest solgte biler 2018. Dermed er det også den mest populære SUV. I galleriet over artiklen her kan du se de 15 mest solgte biler i 2018.

Hvad er en SUV?

En SUV er en biltype, der er svær at blive klog på. Tidligere var det ingenlunde et køretøj, nogen ville spå som popularitetsprisvinder. En terrængående stationcar-agtig bil er ikke nødvendigvis, hvad man forbinder med listen over Danmarks mest solgte biler 2018.

Men nu om dage bruges betydningen oftest om personbiler, der har mulighed for firehjulstræk og samtidig er terrængående. Det kan for eksempel være en Opel Mokka X.

Samtidig – og her er Nissan Qashqai faktisk relevant – findes der også såkaldte crossover. Det er en krydsning – deraf navnet – mellem en SUV og en klassisk hatchback. Altså en bil, der minder om en SUV, men i virkeligheden er mere en personbil. .

Danmarks mest solgte biler 2018 er små og store

Skarpt efterfulgt af SUV-typen kommer minibilerne, der fortsat er hamrende populære. I 2018 er der blevet solgt 25,7 procent af denne type mod godt 27 procent i 2017.

I den anden ende af skalaen ser vi de såkaldte luksusbiler. De står for 0,1 procent af bilsalget i Danmark i første halvår 2018.

Den umiddelbare styrtdykker er de tidligere så populære mikrobiler. For få år siden kunne du nærmest ikke dreje om et hjørne uden at vælte over de bittesmå biler, der især i byerne var repræsenteret vel. Noget tyder nu på, at markedet er blevet mættet. I 2017 var over 17 procent af alle solgte biler i Danmark mikro, i år er det bare 10.

Powered by Labrador CMS