Dansk journalist erklæret terminalt syg
Journalist Ditte Giese skriver i debatindlæg, at der hver dag bliver snakket om, hvornår hun skal på hospice
Journalist og debattør Ditte Giese er blevet erklæret terminalt syg.
Det skriver hun i et debatindlæg i Politiken med overskriften: "Farvel, kære læsere".
Ifølge Ditte Giese er debatindlægget hendes sidste i avisen.
Taler om hospice
Hun er indlagt på palliativ afdeling, som tilbyder lindrende behandling.
Hver dag bliver snakket om, hvornår hun skal på hospice.
Alt går den forkerte vej "helt vildt hurtigt", skriver hun.
Græder dagligt
- Jeg græder dagligt og har en bange søn, der kommer på besøg hos sin syge mor på hospitalet. For pludselig kan jeg ingenting og skal have hjælp til alt, skriver hun blandt andet.
Den 48-årige journalist fik konstateret brystkræft i 2019.
Spredte sig
Først lød meldingen, at sygdommen var blevet opdaget i et tidligt stadie.
Senere viste det sig, at kræften var metastatisk og havde spredt sig til lever og knogler.