Dansk OL-nedtur

Det danske dressurhold slutter som nummer fire i holdfinalen ved OL og får dermed ingen medalje

Dansk dressurhold rider uden om OL-medaljerne
Dansk dressurhold rider uden om OL-medaljerne
Udgivet Opdateret

Dansk dressur har stolte OL-traditioner, men det danske hold tager ikke endnu en medalje med hjem til samlingen i denne omgang.

Danmark med Nanna Skodborg Merrald, Carina Cassøe Krüth og Cathrine Dufour sluttede nemlig på den ærgerlige fjerdeplads i holdfinalen i Baji Equestrian Park i Tokyo.

Storfavoritten Tyskland red afsted med guldet foran Storbritannien og USA med Danmark lige uden for medaljerækken.

Det blev kostbart, at det store danske OL-håb Cathrine Dufour ikke kunne leve op til sin flotte præstation i kvalifikationen.

Der var brug for et ridt i absolut topklasse fra hende og hesten Bohemian, men det endte med en score på 77,720 procent - markant lavere end de godt 81, ekvipagen fik i lørdags.

Puffet væk af USA

Selv om de to øvrige danskere forbedrede sig, blev det danske hold puffet væk fra tredjepladsen af USA, som leverede tre stabile præstationer.

Fjerdepladsen er identisk med placeringen i London i 2012, men bedre end den sjetteplads, det danske hold red sig til i Rio de Janeiro ved det seneste OL.

Det begyndte ellers fornuftigt for danskerne, efter at Nanna Skodborg Merrald havde overvundet en noget forsigtig start.

Der var highfives i den danske lederstab, da hun afsluttede sit program til en score på 74,210 procent, hvilket var en pæn forbedring fra kvalifikationen.

Men danskernes problem var, at rivalerne løftede sig endnu mere.

Det gjaldt især amerikanerne, og det satte det danske hold under pres.

Endte på fjerdepladsen

Selv om Carina Cassøe Krüth på Heiline's Danciera scorede 77,143 procent og dermed overgik sin egen præstation fra kvalifikationen, var Danmark på fjerdepladsen inden sidste runde.

Her blev startrækkefølgen lavet om efter den aktuelle stilling, hvilket betød at Cathrine Dufour skulle på banen før den amerikanske ekvipage.

Her skulle den danske stjernerytter helst score en tårnhøj bedømmelse for at sætte amerikaneren under pres.

Det startede helt efter planen, men de syv dommere så strengt på et kiks i en piruette.

En dybt skuffet Dufour forlod banen og har nu et døgn til at komme sig inden den individuelle finale. Her er hun også en potentiel medaljekandidat.

111 danske atleter er klar til OL

* Håndbold: Niklas Landin, Kevin Møller, Magnus Landin, Lasse Svan, Johan Hansen, Henrik Toft Hansen, Magnus Saugstrup, Mikkel Hansen, Mads Mensah, Henrik Møllgaard, Jacob Holm, Lasse Andersson, Morten Olsen, Mathias Gidsel, Emil Jakobsen, Simon Hald.

* Sejlsport: Anne-Marie Rindom, Lærke Buhl-Hansen, Jonas Warrer, Jakob Precht, Ida Marie Baad, Marie Thusgaard, Christian Peter Lübeck, Lin Ea Cenholt.

* Skydning: Jesper Hansen, Anna Skade Nielsen, Rikke Mæng Ibsen, Steffen Olsen.

* Atletik: Anna Emilie Møller, Sara Slott Petersen, Abdi Ulad, Thijs Nijhuis, Ole Hesselbjerg, Kojo Musah, Mathilde U. Kramer, Ida Karstoft, Emma Beiter Bomme, Astrid Glenner-Frandsen, Mette Graversgaard, Louise Østergaard, Tazana Kamanga-Dyrbak, Frederiks Schou-Nielsen, Simon Hansen, Kristoffer Hari, Emil Mader Kjær.

* Bueskydning: Maja Jager.

* Bordtennis: Jonathan Groth.

* Dressur: Cathrine Dufour, Carina Cassøe Krüth, Nanna Merrald, Charlotte Heering.

* Ridebanespringning: Andreas Schou.

* Military: Peter Flarup.

* Kajak: Emma Aastrand Jørgensen, Bolette Nyvang Iversen, Julie Frølund Funch, Sara Corfixsen Milthers.

* Roning: Sverri Nielsen, Joachim Sutton, Frederic Sebastian Vystavel, Hedvig Lærke Berg Rasmussen, Fie Udby Erichsen, Christina Juhl Johansen, Trine Dahl Pedersen, Frida Sanggaard Nielsen, Ida Gørtz Jacobsen.

* Brydning: Fredrik Bjerrehuus.

* Landevejscykling: Kasper Asgreen, Jakob Fuglsang, Christopher Juul-Jensen, Michael Valgren, Emma Norsgaard, Cecilie Uttrup Ludwig.

* Banecykling: Julius Johansen, Frederik Rodenberg, Niklas Larsen, Rasmus Lund Pedersen, Julie Leth, Amalie Dideriksen, Michael Mørkøv, Lasse Norman Hansen.

* Mountainbike: Sebastian Fini, Caroline Bohé, Malene Degn.

* BMX: Simone Tetsche Christensen.

* Svømning: Pernille Blume, Alexander Aslak Nørgaard, Signe Bro, Tobias B. Bjerg, Anton Ørskov Ipsen, Emilie Beckmann, Helena Rosendahl Bach, Julie Kepp Jensen, Jeanette Ottesen, Karoline Sørensen, Clara Rybak-Andersen.

* Badminton: Mia Blichfeldt, Anders Antonsen, Viktor Axelsen, Sara Thygesen, Maiken Fruergaard, Anders Skaarup Rasmussen, Kim Astrup, Alexandra Bøje, Mathias Christiansen.

* Skateboard: Rune Glifberg.

* Golf: Rasmus Højgaard, Joachim B. Hansen, Nanna Koerstz Madsen, Emily Kristine Pedersen.

* Judo: Lærke Marie Olsen.

Kilde: Kilder: DIF, Ritzau.
Powered by Labrador CMS