Danskerne vil bo i intelligente byer

Regeringen har allerede afsat en million kroner til et fremstød, der skal tiltrække investeringer og gøre Danmark til foregangsland for udvikling og test af den intelligente by

Sensorer, der lader gadelamper slukke, når der ikke er nogen på vejen, koordination af lyskryds, så cyklister kommer glidende igennem morgentrafikken, og en advarsel på SMS, når der er risiko for skybrud. Det er tiltag, der gør byer såkaldt intelligente, og de er populære.

87 procent af danskerne mener, at der er behov for investeringer i flere intelligente løsninger, viser en rundspørge blandt 1.000 danskere, som analyseinstituttet YouGov har laver for energiselskabet NRGi. Direktør i NRGi, Søren Sørensen, glæder sig over resultatet.

»Det viser, at der er opbakning i befolkningen til agendaen omkring intelligente byer, eller smart cities, som vi fokuserer på som virksomhed,« siger han.

NRGi bidrager til udviklingen af intelligente byer med infrastruktur, elforsyning, fiberinfrastruktur med videre. Desuden har virksomheden udviklet konkrete løsninger såsom vejbelysning med LED, hvor belysningen kan reguleres, og intelligente affaldsbeholdere, der får energi fra solceller og kommunikerer om, hvornår de skal tømmes.

Fra politisk hold er det besluttet, at NRGi skal hjælpe til en grøn omstilling af Danmark, selvom det kan medføre, at virksomheden sælger mindre el.

»De nye løsninger fører selvfølgelig til, at vi afsætter mindre elektricitet, men på den anden side er der en stor kommerciel mulighed. Vi sælger allerede løsninger til Sverige, Tyskland og England, og vi tror, eksporten stiger i fremtiden. Der er særligt efterspørgsel på løsninger mod trængsel i byerne,« fortæller Søren Sørensen.

Regeringen har allerede afsat en million kroner til et fremstød, der skal tiltrække investeringer og gøre Danmark til foregangsland for udvikling og test af den intelligente by.

Hos Dansk Cyklistforbund er der stor tilfredshed med de løsninger, der er rettet mod cyklister, fortæller direktør Klaus Bondam.

»Der er ingen tvivl om, at de såkaldte grønne bølger, som blandt andet Københavns Kommune har været god til at lave, betyder rigtig meget for cyklisterne. At fremkommeligheden bliver bedre, det hjælper mange,« siger han.

Forsker i »Smart Cities« og lektor ved Aarhus Universitet, Martin Brynskov, ser et unikt potentiale for Danmark, men han mener dog, der er et stykke vej endnu, før de danske byer for alvor bliver intelligente.

»Hvis vi skal slippe fornuftigt igennem den digitale omstilling af samfundet, skal der mere til end affaldshåndtering, elbiler og solceller. Udviklingen foregår på mange niveauer, og man er nødt til at tage højde for rigtig mange af dem på én gang,« siger han og henviser til, at der findes mange problematiske smart city-projekter rundt om i verden, hvor man har fokuseret på snævre effektmål og derved misset fokus på den generelle samfunds- og byudvikling.

»Effektive byer er ikke nødvendigvis gode byer. Danmark har imidlertid et unikt udgangspunkt, fordi vi både kan lave systemer og udvikle livet mellem systemerne,« siger han i en pressemeddelelse.

Sidst i januar mødes flere end 20 kommuner med vidensinstitutioner, eksperter, virksomheder med mere for at diskutere flere nye løsninger, der kan gøre byerne intelligente.