De er blevet mange-millionærer

Harry og Charlie fra 'Charlie bit my finger' har scoret kassen på den grinagtige video

Charlie bit my finger gutterne er i dag blevet mange-millionærer på det berømte bid. Foto: YouTube
Udgivet Opdateret

Husker du den hylende morsomme video på YouTube med de to engelske gutter Harry og Charlie?

‘Charlie Bit My finger’ videoen er i løbet af de seneste 14 år blevet set omkring 885 millioner gange og er stadig en af de mest sete videoer på Internettet.

Og her stopper morskaben bestemt ikke.

For de to knægte er i dag blevet halvvoksne mænd  på 15 og 17 år med en bugnende bankbog. Videoen har nemlig ifølge faderen indbragt omkring ni millioner kroner.

Videoen er da også netop blevet solgt på en auktion for et millionbeløb, så nu bliver den pillet af YouTube, oplyser BBC.

Familien skulle følge dem

De mange millioner fra videoen, hvor Charlie bider Harry hårdt i fingeren med et kæmpesmil, skal blandt andet bruges til at betale Harry og Charlies universitetsuddannelser. Der skulle i følge familien også blive råd til at betale for de mindre søskendes uddannelser.

Sådan så de to knægte ud for nogle år siden. Nu er Harry blevet 17 og Charlie 15 år. Arkivtoto: Simon Jacobs/Caters/ Ritzau Scanpix
Sådan så de to knægte ud for nogle år siden. Nu er Harry blevet 17 og Charlie 15 år. Arkivtoto: Simon Jacobs/Caters/ Ritzau Scanpix

Videoen blev oprindelig lagt på YouTube, så familiemedlemmerne kunne følge Charlie og Harrys udvikling.

Nu kender ikke kun familien – men hele verden – deres skæbne.

 

Powered by Labrador CMS