Den største dræber i Danmark

Knap 16.000 dør hvert år i Danmark af denne ene ting

Udgivet Opdateret

Hvert år dør 15.920 personer i Danmark på grund af rygning.

Det viser en ny stor rapport fra Sundhedsstyrelsen, hvor en række forskere har set på, hvordan ni risikofaktorer for liv og helbred påvirker borgerne og samfundet i Danmark.

Udover rygning er det for eksempel alkohol, fysisk inaktivitet og luftforurening.

- Det højeste antal ekstra dødsfald ses blandt personer, der ryger. I Danmark er der årligt 15.920 ekstra dødsfald blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, end blandt personer, der aldrig har røget.

- Det svarer til 30 procent af alle cirka 55.000 dødsfald om året, lyder det i rapporten.

Tab i middellevetid

Rygning giver også et markant større tab i middellevetid end alle andre risikofaktorer, man kan udsætte sig selv for.

- Hvis rygning blev fjernet helt fra den danske befolkning, ville mænd leve tre år og syv måneder længere og kvinder tre år og én måned længere, lyder det i rapporten.

Dræber nummer et

Ifølge direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm er rygning fortsat uden tvivl dræber nummer et.

- Men det den nye rapport viser samtidig, at rygning samtidig også koster rigtig, rigtig meget i sygedage, sygefravær og produktionstab.

- Fire millioner sygedage om året og 2000 førtidspensioner kunne potentielt forebygges, hvis vi kunne gøre noget ved tobaksrygning, siger Søren Brostrøm.

17 procent af alle sygedage

Antallet af ekstra sygefraværsdage for rygerne svarer til 17 procent af alle sygedage. Det svarer omregnet til omkring 17.000 fuldtidsstillinger, lyder det i rapporten.

- Hvis jeg var en stor, privat arbejdsgiver, ville jeg indføre røgfri arbejdstid fra i morgen, siger Brostrøm.

Rygning giver et markant større tab i middellevetid end alle andre risikofaktorer, man kan udsætte sig selv for. - Hvis rygning blev fjernet helt fra den danske befolkning, ville mænd leve tre år og syv måneder længere og kvinder tre år og én måned længere, lyder det i en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. (Arkivfoto).
Rygning giver et markant større tab i middellevetid end alle andre risikofaktorer, man kan udsætte sig selv for. - Hvis rygning blev fjernet helt fra den danske befolkning, ville mænd leve tre år og syv måneder længere og kvinder tre år og én måned længere, lyder det i en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. (Arkivfoto).

Ændret metode

Tidligere har Sundhedsstyrelsen opgjort tallet til 13.600 dødsfald om året på grund af rygning, men da opgørelsesmetoden er ændret, kan de to tal ikke direkte sammenlignes.

Klart står det dog uden tvivl, at antallet af dødsfald på grund af rygning stiger.

De generationer, hvor der har været mange rygere, har nu har nået en alder, hvor deres rygevaner viser sig i form af sygdomme og tidlig død.

Powered by Labrador CMS