Disse hunderacer kan sagtens være alene hjemme

Nogle hunderacer behøver man slet ikke være bekymret for at lade være alene hjemme. Se dem her.

Udgivet Opdateret

Corona-krisen har gjort, at rigtig mange hundeejere har været langt mere hjemme end sædvanligt, og derfor kan det være en stor mundfuld for hunden, når den pludselig igen skal vænne sig til, at den ikke har mulighed for menneskelig kontakt hele tiden, efterhånden som samfundet er begyndt at genåbne.

Således har Dyrenes Beskyttelse tidligere beskrevet, at man skal hjælpe hunden med at blive vænnet til en normal hverdag igen.

– Det er en barsk omgang for hunden at skulle omstille sig fra, at alle har været hjemme hele tiden, til at alle igen tager afsted fra hunden. Hunden er af natur social, så man skal langsomt vænne den til, at den igen skal være alene hjemme, råder Jens Jokumsen, chef for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Der er dog nogle hunderacer, der nemt kan omstille sig til at være alene hjemme, og som ikke i lige så høj grad som andre racer, har behov for social kontakt.

Det skriver den amerikanske hundeside Dogtime.com, som har kåret hvilket hunderacer, der nemmest kan klare sig selv alene.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke hunderacer der sagtens kan være alene hjemme.

Ingen grund til bekymring

Man skal dog ikke være alt for urolig for hunden – også selvom man ikke har en af racerne på listen.

Langt de fleste hunde, der før kunne klare at være alene hjemme, kan ifølge Jens Jokumsen vænne sig til den gamle hverdag igen.

– Det er ikke sådan, at alle vores hunde udvikler problemer på grund af den her overgang, men hunden kan blive udfordret, og det skal man huske. Svenske undersøgelser viser, at hunde har fornemmelse for tid, så det er ikke lige meget, om hunden er alene hjemme 2 eller 8 timer, siger han.

Udover at øve alene-hjemmetid og rutinerne igen, kan man med fordel også forsøge at minimere dét antal gange, man går fra sin hund til hverdag. På den måde undgår hunden at blive forladt flere gange i løbet af en dag.

– Vi siger, man skal bruge minimum to timer på sin hund hver dag til gåture, træning, pelspleje og fodring. Alle hunde er forskellige og nogle kan have større behov, men bruger man to timer hver dag, er man godt dækket ind, siger Jens Jokumsen.

Powered by Labrador CMS