Disse tomater trækkes tilbage efter fund af mug

Firmaet Inka Food kalder nu et parti Friske Semi Dried tomater tilbage, fordi der er fundet mug i produktet

Udgivet Opdateret

Inka Food kalder et parti “Friske Semi Dried Tomater” tilbage, efter der er fundet mug i toppen af bøtten, tomaterne opbevares i.

Peter Klempel fra Inka Foods fortæller til newsbreak.dk:

– Der kan være mange årsager. Tomaterne skal opbevares på køl, så måske er de ikke opbevaret koldt nok, måske har der ikke været væde nok, det er måske sket under transporten, siger han og understreger, at de er igang med at undersøge, hvordan fejlen er opstået.

– Det skal ikke ske igen, siger Peter Klempel.

Disse tomater skal du ikke spise

Produktet, det drejer sig om, er “Fiske Semi Dried Tomater” 200 gram med en holdbarhedsdato, der hedder 16-05-2016 med en LOT-kode TR04160406.

Tilbagetrækningen sker fordi der er fundet mug pletter på toppen af produktet.

Fødevarestyrelsen er informeret om denne tilbagetrækning.

Tomaterne er solgt i Irma.

Forbrugere der har købt dette produkt i en Irma-butik skal have mulighed for at levere produktet tilbage eller smide det ud.

Powered by Labrador CMS