Dødsulykken på Storebæltsbroen: Sidste nyt om de dræbte

Onsdagen har stået i ulykkens tegn. Den værste i 30 år.

Sådan så der ud inde i toget efter ulykken. KLIK for flere billeder. (Foto: Unknown/Ritzau Scanpix)
Sådan så der ud inde i toget efter ulykken. KLIK for flere billeder. (Foto: Unknown/Ritzau Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

De seks personer, der onsdag morgen blev dræbt i den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen, er endnu ikke blevet identificeret.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Hurtigt muligt derefter vil politiet kunne melde nærmere ud om de omkomne. Det forventes tidligst at ske torsdag.

Udover de seks dræbte, blev 16 andre kvæstet. De er alle uden for livsfare.

Dykkere er blevet sendt i vandet for at finde vragdele, og lige nu arbejder Banedanmark og politiet på at bugsere det forulykkede togsæt og godtog ind på et afskærmet område, hvor man kan gå i gang med efterforskningen.

Godstoget vil blive flyttet først, og derefter flyttes passagertoget. Begge togsæt vil blive kørt til et afspærret og afskærmet område ved Nyborg.

DSB har indsat togbusser mellem Nyborg og Korsør. Banedanmark arbejde på at få afklaret, hvornår togene kan køre igen. Politiet henviser til Banedanmark og DSB for yderligere information.

Ring til politiet, hvis du var med toget og ikke er registreret

Passagerer fra det forulykkede tog, som IKKE allerede er blevet registret, skal kontakte politiets center for katastroferegistrering, så vi kan få deres navne og kontaktinformationer af hensyn til vores efterforskning. Nummeret er 9697 0000.

Fyns Politi, DSB og Beredskab Fyn og sundhedsberedskabet i Region Syddanmark vil om cirka to uger indkalde til et møde, hvor de passagerer og pårørende, der måtte have nogle uafklarede spørgsmål kan få lejlighed til at stille dem direkte til myndighederne.

Udvis respekt

Der nu åbent for biltrafik i alle begge retninger på Storebæltsbroen. Vær opmærksom på, at det fortsat frarådes at køre på broen med vindfølsomme køretøjer. Vi henstiller til, at bilisterne IKKE nedsætter hastigheden, når de passerer ulykkesstedet – og at de IKKE tage fotos eller video af respekt for ofrene for ulykken.

Det er allerede sket. Som Newsbreak.dk tidligere har kunnet fortælle, har politiet uddelt 40 bøder til bilister, der har filmet på stedet.

“Fyns Politi har ikke yderligere informationer, og det er ikke forventningen, at der vil være yderligere oplysninger i aften/nat”, skriver politikredsen.

Powered by Labrador CMS